Fælles cykeltur i Rickshaw

Vi har i dag haft alle tiders super fælles cykeldag fra Kristinehøj. Vi startede med at byde Filialdirektør fra Nordea i Helsingør Anette Olivarius hjertelig velkomme - Nordea Fondens repræsentant i Helsingør, som overrakte de bevilligede kr. 36.000 for deltagelse i Øresund Rundt. 

En fantastisk dag er tilendebragt. Fantastisk forårsvejr, glade passagerer og et super dedikeret plejehjemspersonale, som alle medvirkede til at skabe de alle bedste rammer for en succesfuld dag, med 6 rundture gennem den smukke skov med alle 3 cykler og i alt 19 passagerer. Alle strålede de om kap med solen og vinden i håret.

Køkkenets grill havde sørme haft travlt, og til frokost blev der serveret kylling-grillspyd, lækre spareribs, kartoffelsalat, grøn salat og hjemmebagt brød. Piloterne og ”ølbanden” kunne sagtens nødes med en Wibroe pilsner ! Vi fik kaffe og æblekage til dessert – og indimellem blev der også lige klemt en is ned.

 

Et kæmpestort tak til plejehjemmets ledelse, til hele personalet på vagt på denne dag, for et kanon overskud, hjælpsomhed, smil og grin som smittede langt ud over kommunegrænsen. Det blev en dag, der ikke vil blive glemt.

Hilsen Kaptain Henrik Norrild og piloterne

 

 


EN HOLDNING TIL OMSORG

Lydhør omsorg med nærvær og varme - altid med afsæt i det enkelte menneske, dig som beboer, dit liv, dine ønsker og behov.