I forbindelse med indflytning på Kristinehøj vil der typisk være mange spørgsmål, der presser sig på.
Vi har forsøgt at besvare de typiske generelle spørgsmål, som erfaringsmæssigt kan fylde meget hos den enkelte.

Se vores velkomstfolder herfra

Gæster

På Kristinehøj har udefrakommende gæster mulighed for at komme i vores cafe og nyde dagens ret til en overkommelig pris.
Du kan evt ringe til vores køkken og melde din ankomst, så er du sikker på, at der er mad til dig.
Køkkenet kan kontaktes på telefon 49252275.

Gæster som ønsker at besøge sine pårørende er altid velkomne, og kan komme og gå som de ønsker. Vær dog opmærksom på, at alle yderdøre automatisk lukker og låser kl 17. Dog er der ringeklokke, som sikrer, at du altid kan komme ind på Kristinehøj.

Hund & kat

På Kristinehøj er det pt. ikke  muligt at have sin kat eller hund med sig, når man flytter ind på plejehjemmet.

Tilskud

Der er mulighed for at få boligstøtte til huslejen på Kristinehøj.

Der er ligeledes mulighed for at få indskudslån fra Helsingør Kommune.

Alle papirer kommer til nye beboere forud udfyldt fra Danske Diakonhjem. Disse afleveres til administrationen på Kristinehøj, som videreformidler det hele til henholdsvis Helsingør kommune og Danske Diakonhjem.
Hele processen klares i princippet for nye beboere blot ved deres underskrift - og så hører de nærmere fra kommunen vedr. resultatet = boligstøttens størrelse samt indskudslånet.